1. kval af ECCO-cup med to Gråsten piger

Sidste uge og weekenden bød på en rigtig god og hyggelig weekend til ponylandsstævne, med 1. kval af ECCO-cup, i Sundeved Rideklub. Vejret var med os, kun en smule regn og med en god smag på sommeren. Rammerne var perfekte. Gråsten Rideklub havde 8 ryttere med til starter hvoraf de 3 red ECCO-cup.


Karoline Hjort Bang, Frederikke Lundsgaard Hansen, Lea Hygum van Deurs, Charlotte Iwang Søndergaard, Silje Bach-Hansen, Emmelie Staal Seehagen, Sofie Hardt Lyngsø og Selma Ludvigsen. I gjorde det SÅ godt allesammen. For nogen var det allerførste landsstævne nogensinde, andre red både DM-hold kval og A-kval hjem, mens både Selma og Sofie placerede sig dels som nr 7 og nr 10 i 1. kval af ECCO-cuppen i et meget stærkt felt af 47 ryttere. Vi er stolte af jer og glæder os til at følge jer videre i ECCO-cuppen og øvrige mesterskaber resten af året.


Det var virkelig en fornøjelse at se jer alle på banen og fantastisk at se hvordan I bakker hinanden op, hepper på sidelinjen når jeres klubkammerater er på banen og dejligt at opleve hvordan rigtig mange klubmedlemmer dukker op for at se og støtte pigerne. Klubbens 8 ryttere havde ialt 25 starter under hele stævnet og endte med ikke mindre end 9 placeringer.

Sofie Hardt Lyngsø og Bouwershof Conair, havde en meget vellykket første kval i ECCO-cup 2020. Torsdag startede de en PRT opvarmningsklasse og blev placeret som nr 3. Fredag startede de første afdeling af ECCO-cup til 70,1%, placeret som nr 9 og gik dermed videre i A-finalen. Søndag startede de deres helt nye kür for første gang til 72% og endte dermed med en placering som nr 10. Stort tillykke Sofie!

Selma Ludvigsen og Egelykkes Perfetto startede torsdag en PRM og trods nogle udfordringer klarede de alligevel 69,3% og en placering som nr 3. Fredag startede de første afdeling af ECCO-cup til 71,4%, her placeret som nr 4. Søndag havde de en rigtig fin tur i kür til 72% og placerede sig dermed som nr 7 i det samlede resultat af ECCO-cup. Stort tillykke Selma!

Vi havde også flere ryttere til start ved et C-stævne i Allerupgaard Rideklub. Her beviste Amalie Fredbøg hvor stærkt hun træner til SJM 2020. Med tre starter og tre røde rosetter – tror jeg de er godt på vej! Stort tillykke Amalie. Når det er sagt så se lige vores instagramprofil @graastenrideklub, for flere ryttere deltog også i #ecsommerridt2020 i weekenden, distanceridning i Gråsten skov – og jeg er sikker på de havde en fest! Og sidst, men ikke mindst havde vi to seje springryttere til stævne i Boller Rideklub, Alberte og Laura – I gjorde det godt og ikke mindst så forstod I at hygge max!

Jeg prøver at følge med i alle jeres flotte bedrifter, både hjemme og på udebane og jeg tør allerede nu godt sige at jeg ikke kommer til at kede mig! I er så seje og vi er en klub der kan være stolte af jer ryttere og ikke mindst vores dygtige undervisere.

/Helle

Indlæg oprettet 37

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen