En lærerig weekend

Jeg fortalte i mit sidste indlæg om at vi skulle ha spændende besøg i klubben.

Vi havde inviteret dressurrytter og -dommer Christine Winther Prip til klubben. Nogle af rytterne havde ikke prøvet den slags programridningskursus før og spændingen var stor.

Vi startede fredag aften med et par timers teoretisk undervisning. Her blev der fortalt om hestens grundlæggende øvelser og der blev talt om hvad der bliver lagt vægt på i de forskellige øvelser, i programridningen, set fra dommerens synspunkt. Kort sagt gjorde Christine det klart hvad der kan være forstyrrende elementer til stævner og hvad rytteren selv kan gøre for at undgå, eller forbedre, dette. Ca 30 ryttere var mødt op til dette spændende arrangement og jeg er sikker på at alle gik derfra med stof til eftertanke, om ikke andet så en reminder ihvertfald.

Lørdag og søndag blev der afholdt programridningskursus, hvor 16 ryttere pr dag fik finpudset deres valgte program til kommende stævner og mesterskaber.

Det var en utrolig spændende, lærerig og mega hyggelig weekend i klubben, helt sikkert en gentagelse værd!

Flere gav samme positive tilbagemelding om Christine, hun er sød, mega dygtig og siger tingene lige ud af posen som de er. Meget kompetent og engageret. Tusind tak for en dejlig weekend Christine!

/ Helle

Fotograf: Rebekka Jurewitsch Christensen

Fotograf: Rebekka Jurewitsch Christensen
Indlæg oprettet 8

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen