En sommer med fart på

Kære alle
Hvor har det været skønt at stort set alle mesterskaber, DM, EM osv har været afholdt trods forårets bump på vejen! Det har selvfølgelig også betydet at vi alle har haft travlt og der har været flere medaljer og mesterskaber der skulle fejres blandt klubbens dygtige ryttere. I klubbens fotomontre vil jeg snarest få billeder af dette års mestre op at hænge men inden da prøver jeg lige at sætte et par ord på jeres flotte dressurresultater.

Charlotte og Vincente

PONY DM 2020.
Hovgaard rideklub lagde igen i år baner til afholdelse af pony DM. Efter en noget debatteret udstyrskontrol om torsdagen måtte 2 af vores equipager desværre udgå. Med stolthed kunne vi alligevel stille op med 4 kat I og 1 kat II equipager.
Charlotte Iwang Søndergård på Nørlunds Vincente
Sofie Hardt Lyngsø på Bouwershof Conair
Karoline Hjort Bang på Miss Midina Hoejgaard
Emmelie Staal Seehagen på SS Crelida
Johanne Kofod Jensen på Aurora A
Flot kæmpet af jer alle, jeg ved at I måtte kæmpe med flere ting end sædvanligt denne gang. Særligt stort tillykke til både Johanne, Charlotte og Sofie der dels blev nr 4, 8 og 9! Virkelig flot! Alle resultater kan ses her.

SJM – begge Gråsten pony hold

SJM HOLDDRESSUR PONY OG HEST 2020.
Det er altid en fornøjelse at komme i Sundeved Rideklub og igen i år blev SJM holddressur for både pony og hest afholdt her i naboklubben. Vi stillede op med 2 ponyhold og 1 hestehold. Alle gjorde deres allerbedste og I leverede flotte resultater. Jeg var desværre ikke selv tilstede den weekend, men vil gerne gi de rosende ord videre som jeg hørte efterfølgende. Om lørdagen skulle 8 ponypiger ride deres allerbedste og det blev gjort med den fineste klubånd. Pigerne støttede hinanden, bakkede hinanden op og stod troligt på sidelinjen når klubveninderne gik på banen. Både piger og forældre havde haft den dejligste dag. I er fantastiske og jeg er stolt af at være i en klub der sætter en ære i sammenhold og god klubånd.
OG så til jeres flotte resultater, de tre klubhold bestod af:

1
Katrine Johannsen på Smølf
Lea Hygum van Deurs på Jack
Silje Bach-Hansen på Zeus
Amalie Fredbøg på Sprit

2
Freja Berndsen på Meedenbliks General
Mathilde Truelsen Hansen på Mikado Sky
Laurine Krag Andreasen på Damgaardens Leonardo
Theresa Dalsgaard på Nørlunds Cool Cash

3
Connie Brandt på Lykkehøjs Blinding Sun
Karen Bennedsgaard Clausen på Future V
Lise-Lotte Jensen på Cross Carbino
Helle Hissel på Mosevangs Milano

Hold 1 blev flot placeret som nr 2 – stort tillykke til jer alle. Hold 2 gjorde det ligeledes meget flot og endte samlet som nr 4 – men med mindre end 1% point fra Svenstrup Køre- og rideklub der blev nr 3! Hold 3, som er hesteholdet, endte samlet som nr 6 af 12. Flot redet allesammen.

DM-hold

PONYDRESSUR DM HOLD 2020
For 11. år i træk blev Pony DM for hold afholdt i Frederikshavn Rideklub og forståeligt nok, for de er virkelig gode til det. Det er en fornøjelse at komme der og en fornøjelse med alle de imødekommende hjælpere man møder hele weekenden. I år var hele stævnet selvfølgelig præget af covid-19 situationen men også det klarede FRK virkelig flot. Hver rytter måtte kun ha 2 hjælpere med hele weekenden, den store rytterfest blev afholdt – dog på en helt anden måde end den plejer og hjælperne måtte arbejde dobbelt så meget som normalt for at overholde forsamlingsforbuddet på de 500 personer. Vi tog afsted med 2 hold fra Gråsten Rideklub – og var faktisk rævestolt af det! Vi stiller op med 2 hold som alle har deres daglige gang/undervisning i klubben. Vi havde en fantastisk weekend, hvor pigerne ikke bare brugte mange timer i stalden og på banerne men også i badelandet på hotellet.
De to hold bestod af:

1
Selma Ludvigsen på Egelykkes Perfetto
Johanne Kofod Jensen på Aurora A
Sofie Hardt Lyngsø på Bouwershof Conair
Silje Bach-Hansen på Zeus Majlund

2
Karoline Hjort Bang på Miss Midina Hoejgaard
Frederikke Lundsgaard Hansen på Egeballes Rolex
Theresa Dalsgaard på Nørlunds Cool Cash
Lea Hygum van Deurs på Abigail

Efter en flot samlet placering som nr 7 efter lørdagens sidste ridt gik hold 1 videre til finalen. Efter de 4 ridt i finalerunden klarede de at ride sig ikke mindre end to pladser op og endte med en placering som nr 5. Stort tillykke til jer alle! Tusind tak til vores fantastiske trænere Pernille og Julie der var tilstede både som trænere og støtte (og MOR) hele weekenden.

DM FOR OLDENBORGER
Helle Hissel og hendes Milano har lige været til DM for Oldenborger i Fredericia Sportsrideklub og kom hjem med en flot 5. plads af 17 ryttere med 68,916%. Pga Covid-19 var oplevelsen lidt en anden i år end den plejer men hovedsagen er at det trods alt lykkedes at afvikle DM 2020. Stort tillykke Helle! Helle havde klubkammerat Karen Clausen med som en kæmpe støtte og hjælp! Igen – hvor er det dejligt at vi kan det her i Gråsten rideklub!

“Tak til træner Julie Dyrgaard for alt hvad du har lært os”

Læs med i næste blogpost hvor Frederikke Gram Jacobsen vil fortælle om hendes oplevelser ved EM 2020.

/Helle










Indlæg oprettet 37

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen