Endnu engang har vi en rytter der kommer hjem med medalje fra de helt store. Frederikke Gram Jacobsen og Ryvangs Zafina deltog i sidste uge ved EM for juniorer i San Giovanni i Italien.
Frederikke gjorde god figur i holdkonkurrencen og endte som bedste dansker. Sammen med de øvrige 3 danske ryttere red de en flot bronze medalje hjem i holdkonkurrencen.
De sidste to konkurrence dage red Frederikke individuelt og sluttede flot på en samlet 10. plads.
Det flotte resultat bliver om noget endnu flottere taget i betragtning at Zafina og Frederikke kun har dannet par i 9 måneder. Vi er, som klub, stolte af både hest og rytter, ikke mindst på grund af deres baggrund. Ryvangs Zafina er opdrættet af Alex Dyrgaard- og Julie Dyrgaard har stået for hele uddannelsen af hesten. En hest der altid har haft gang i Gråsten Rideklub.
Endnu engang stod vi klar hjemme i stalden med flag og som altid masser af godbidder – både til hest, rytter og alle de fremmødte. Tak for den store opbakning i klubben – og så er vi bare stolte af alle vores dygtige ryttere. Stort tillykke kære Frederikke.
/ Rebekka og Helle