Kære alle
Weekendens DM i Ringsted blev en succes på mange planer. Igen kan vi være en stolt klub der sendte, ikke mindre end, 3 unge dygtige ryttere afsted til Ringsted. Alle tre gjorde det, trods varmen, helt fantastisk i weekenden og alle kan være stolte af de opnåede resultater. Kæmpe tillykke til jer alle Sissel Jeppesen på Weltstar, Johanne Kofod Jensen på Frida Gold 5 og ikke mindst Sophia Ludvigsen på Gørklintgårds Jericho, der efter tre sejre stolt kunne kalde sig Danmarksmester for youngrider 2020. Jeg vil også lige igen, fremhæve og ønske stort tillykke til deres træner Pernille Ørum, der har en stor del af æren her!
De tre unge dygtige ryttere fortæller her om hver deres oplevelser i weekenden. Tak fordi I deler jeres oplevelser. Selvom vi allesammen følger med herhjemme fra klubben er det spændende at læse og høre om hvordan I selv oplever det!

I weekenden har jeg været i Ringsted for at starte DM for youngrider. Planen var, at jeg skulle have haft både Nip og Jazz med, men da Nip hostede og er reserve til EM måtte han blive hjemme. Jazz har ikke gået stævne siden slut januar og jeg har ikke selv været ude at starte siden slut februar pga. corona. Jeg er sikker på, at vi begge glædede os til at komme på banen igen. Vi havde på trods af varmen i hvertfald tre fantastiske ture uden fejl og med mange højdepunkter og kunne efter tre sejre kalde os danmarksmester for youngrider 2020!
/ Sophia


Jeg er lige kommet hjem fra mit første DM på hest og det var en meget stor oplevelse. Det var kun mit tredje stævne på Frida, så det var en kæmpe hjælp, at Pernille var med og hjalp mig alle dagene. Stævnet var i Ringsted og jeg kørte derover om torsdagen sammen med min mor og lillesøster og min lille nye stævnehund Perle. Første klasse var MB1. Den gik om eftermiddagen og det var mega varmt, det var 30 grader derovre så det var en lang dag at gå og vente og være spændt. Der var 5 dommere, som skulle dømme os og vi måtte ride uden jakke fordi det var så varmt, men Pernille og jeg blev enige om at det var pænest med kjolen på. Jeg red ind og det gik virkelig fint lige indtil jeg skulle op forbi dommeren i galopprogrammet. Pludselig sprang Frida op i luften og lavede et kæmpe bukkespring . Jeg tror hun var blevet stukket af et eller andet . Jeg fik hende tilbage på sporet men det kostede et par 4 taller og vi endte med 66,7% og en 16. Plads. De 24 bedste af de 34 som red gik videre, så vi var heldigvis med videre. Næste dag var det MB2 om formiddagen. Frida var en stjerne, vi red 68,6% og fik en 6. Plads. Sidste dag gik de 15 bedste videre til finalen hvor vi skulle ride Kür. Vi havde lånt en som Pernille og Sophia havde hjulpet mig med at rette til fordi vi ikke kunne nå at lave en selv. Musikken var lidt gammeldags men dommerne Kunne ok lide den så vi red 70,6% og blev nummer 8. Samlet blev vi nummer 12 og kom ind til præmieoverrækkelse og fik gaver og sløjfer . Det var mega varmt under hele stævnet, men Frida var bare en stjerne og var med mig hele vejen.
/ Johanne


Det har været en rigtig hyggelig weekend i dejligt selskab. Bøf har klaret varmen til UG, og er kun blevet bedre i løbet af weekenden. Han havde sin debut til landsstævne i de svære klasser, og lørdag havde han også debut i MA2. Så nu får han nogle velfortjente fridage.
/ Sissel
Endnu engang kæmpe tillykke til jer alle. Vi er stolte af jer!
Lige nu holder vi fortsat spændt vejret herhjemme. Med Frederikke Gram Jacobsen til EM i Ungarn og med flere ponyryttere på vej til DM i Hovgaard rideklub vender jeg tilbage med nyt igen meget snart!
Nyd sensommeren og pas på hinanden og vores heste og ponyer i varmen.
/ Helle