Tilbage til normale tilstande!

Kære alle!


Hold op hvor er det dejligt at kunne sætte sig ned og skrive et par ord fra klubben her igen! De sidste mange måneder har været præget af usikkerhed og uvished pga hele Covid-19 situationen. Vi tog situationen meget alvorligt i klubben og som I både har oplevet i hverdagene i klubben – og kan læse her på bloggen, så satte vi en masse tiltag igang og gjorde vores ypperste for hele tiden at holde os opdaterede omkring de nyeste retningslinier, både fra sundhedsmyndighederne og ikke mindst DRF.
Når det er sagt så skal de STØRSTE ROSER gå til alle klubmedlemmer, ryttere, undervisere og alle der har haft gang i klubben de sidste mange måneder. Hold op hvor har I været gode til omstilling. Gode til at tilpasse jer de nyeste tiltag hele tiden og ikke mindst gode til at få det BEDSTE ud af hele situationen. Der er virkelig blevet trænet hårdt på at være klar når stævner og mesterskaber igen måtte afvikles. I har været gode til at hjælpe- og støtte hinanden og I fortjener alle det største skulderklap.


Desværre har vi desværre måtte aflyse/udsætte flere planlagte aktiviteter bla klubmesterskab, ridelejr og ikke mindst det pony B-stævne vi alle havde glædet os til. Klubmesterskab og ridelejr er allerede planlagt til afvikling senere på året og pony B-stævne vil vi håbe på kan ske i 2021.
Den 8. og 9. Juli afholdt vi C-stævne for både hest og pony med stor succes. Stor opbakning fra alle, dejligt at se jer alle i stævnetøjet igen og ikke mindst dejligt at kunne byde stævnedeltagere udefra velkommen igen. Der skal ikke lægges skjul på at vi alle jublede da landet og aktiviteterne igen åbnede efter covid-19. Nogle tiltag kommer vi helt sikkert aldrig af med, afspritning osv, men jeg er sikker på at det ikke er noget problem at opretholde i GRR4.

Forhåbentlig ikke flere COVID-19 indlæg her i meget lang tid, nu gælder det klubaktiviteter, JER og jeres heste og ponyer. Og jeg skal bestemt ikke kede mig her ved tasterne, for der er allerede virkelig mange fantastiske resultater at berette om.
Læs med i næste blogindlæg hvor Frederikke Gram Jacobsen fortæller om hende og Finas succes i Hagen, Tyskland.

Nyd sommeren/ Helle

Indlæg oprettet 30

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen