Referat, Bestyrelsesmøde – 01/07-2024

Referat – Bestyrelsesmøde, den 01/07-2024

RBC-stald 

  • Pkt udgået pga. ferie

Sponsorater – oplæg fra Berit:

Der er lavet en liste over, hvilke fonde det vil være muligt for klubben at søge året igennem. Bestyrelsen forelægger en ”ønskeliste” med dertilhørende tilbud fra klubben hurtigst muligt, så det er muligt at ansøge om tilskud til disse ting.

  • Musikanlæg/mikrofon
  • Computere til tastning ved stævner
  • Speakervogn
  • Baneplaner
  • Reparation af hegnet på den hvide bane

Undervisere:

  • Trine Mittag er interesseret i at komme på klubben hver 14. dag. Det afprøves, om det kan komme op og køre.
  • Sally Lundqvist vil gerne komme på klubben og undervise. Der laves opslag snarest muligt med kontaktinfo og tilmelding, for at fornemme interessen.

Friluftsrådets Fond

  • Der er bevilliget 40.000kr til en ny galge, borde/bænke-sæt på springbanen samt reparation af udendørsbanerne.
  • Medlemmer af bestyrelsen samles for at se, hvordan pengene bedste fordeles, og hvad der kan lade sig gøre indenfor de rammer, Friluftsrådet sætter op for sponsoratet.

Økonomi

  • Balance: Der foreligger ikke en balance. Der skal være større fokus på udgifter/indtægter.
  • El udgifter: Der kigges ind i, om det kan være en fordel for klubben at have en fastpris aftale på el, da det er i primetime vi bruge el.

Landsstævne

  • Økonomi: både køkken og stævnet har givet en pænt overskud, dog mindre end 2023, da der ikke var helt så mange starter i år.

Stævnerapport

  • Overordnet har klubben fået en meget flot stævnerapport. Speaker, køkken, toilet/badefaciliteter og bundforholdene i den store ridehal scorer alle højeste point.
  • Generelt en meget flot rapport, som klubben virkelig kan være stolt af.
  • Tak til alle vores uundværlige hjælpere.

Kommentarer fra rytterne:

”Hyggeligt sted. Skønt med den varme velkomst man får, når man ankommer. Dejligt at klubben er imødekommende og løsningsorienteret.”

Kommentarer fra officials:

”Dejlig klub med god klubånd. Løsningsorienterede. God service.”

”Klubben skal have STOR ros for deres utrættelige gå-på-mod og arbejdsindsats denne weekend. De har knoklet som aldrig før, og har løst alle opståede situationer til UG.”

”Stor ros til cafeteriaet, lækker lækker mad.”

Intern evaluering:

Det er ønskværdigt, hvis der i bedre tid ligges lister ud med hvilke opgaver, der skal bruges hjælp til under landsstævnet. Bestyrelsen kigger ind i en model forud for næste stævne d. 3/8.

Indkomne forslag/punkter til behandling: 

Køkkenet:
Malene Lundsgaard fratræder ansvaret for køkkenet. Hun vil fortsat gerne hjælpe med at dække vagter ved kommende stævner.
Bestyrelsen takker mange gange for hendes store arbejde.

Der kigges ind i, om menukortet skal gøres mindre, så det er mere overskueligt for køkkenpersonalet.

Varmt vand ved stævner:
Varmtvandsbeholderen skal dække både køkken og badeværelse, dermed er der ikke meget varmt vand. Dette kan afhjælpes ved at vaske op i hånden løbende under stævnet, og ved at koge vand i elkedel. Da der ikke afholdes store stævner ofte, hvor både køkken og bad er i gang samtidig, er det ikke rentabelt at opsætte større beholder.

Strøm i klubhuset ved stævner:
Der skal laves en klar køreplan for, hvilke enheder i køkkenet der kan slukkes, såfremt 3 dommertårne skal have strøm til computerne under stævne. Det er ikke muligt at forbedre relæet foreløbigt.

Medbragt mad under stævner:
Medbragt mad må spises i den forreste del af rytterstuen under stævner, hvis dette efterspørges.

Ridelejr d. 4-6 august

Der gives ikke bidrag fra klubben til ridelejr. Arrangementet er egenbetaling, så udgifterne skal holdes indenfor det gebyret vil koste.

Der tages kontakt til Helle for informationer om program, tilmelding og pris.

Højskole besøgende

Højskolen har efterspurgt at låne terrassen d. 19/7 og 22/8 til grillarrangement. De kommer cyklende, og medbringer selv grill, samt fjerne affald osv. efter sig.

Arbejdsdag

Næste arbejdsdag er d. 17/8 fra kl. 10.00-14.00

Ringridning

Ringriderforeningen benytter igen i år klubbens arealer ved opstilling og afgang til søndagens optog. Nærmere info om dato og tidspunkt følger.

Eventuelt

  • Første hjælpskursus – Dansk Rideforbund udbyder gratis førstehjælpskursus såfremt der er nok tilmeldte.
  • Medlemsundersøgelse: Der kigges ind i, at få lavet en medlemsundersøgelse. Dette for at høre medlemmernes mening, og desuden finde ud af, hvilke ønsker medlemmerne har af stort og småt til ”ønskelisten”.